SE-Somatic Experiencing®

Chock-traume - og stress forløsende terapi

SE-Somatic Experiencing® metoden er udviklet af Peter A. Levine Ph. D, psykolog og biofysiolog, USA, som er verdensførende specialist indenfor sit område. Han studerede, hvordan stressfaktorer og angst, chok og traumer sætter sig i kroppen for senere at dukke op i form af fysiske som psykiske symptomer eller som stress og ubalancer i nervesystemet. Hans teorier og praktiske erfaringer bliver nu understøttet af den nyeste forskning.

Peter Levine opdagede efter mange års studier, hvordan man med SE® metoden kan afbalancere stress og ubalancer i nervesystemet på en nænsom, effektiv og tryg måde. 

SE® understøtter på bedste vis alle terapi, meditations- og coaching former og aktiverer kroppens iboende og helende ressourcer. Der genetableres en balance i nervesystemet og stress reaktionerne opløses og frigøres. 

Kasha er medlem af SE® foreningen i Danmark. 


At kunne være tilstede og nærværende
Det primære indenfor al selvudvikling er, at vi lærer at slappe af og kommer tilstede i os selv, før vi kan skabe de forandringer, vi ønsker. Og at denne viden er hel basal.

Kasha oplever rigtig mange mennesker, som er uforstående eller kede af, at de ikke selv kan styre eller regulere deres reaktioner. At de ofte reagerer på måder, som hverken er rationelle eller ønskelige.



At miste kontrol og balance

Når først vi har overbelastet vores nervesystem, øges kroppens alarm beredskab og mennesket gør sig klar til kamp eller flugt. Vi overstimuleres eller stresser os selv og siger ofte: “jeg var helt ude af mig selv” og det beskriver netop et menneskes nervesystem, der er kommet ud af balance.


I den tilstand kan vi ikke lande i kroppen. Vi kan ikke trække vejret frit, tænke eller handle klart, fokusere eller tage de rigtige beslutninger og ofte reagerer vi uhensigtsmæssigt i selv små situationer.

 
Når vi har mistet balancen er vi ikke i stand til at regulere vores egen tilstand og som oftest forstår vi ikke, hvad der sker. Vi får følelsen af at miste kontrol eller blive overvældet af vores reaktioner, som her kan komme helt ud af proportioner. 


At frigøre sig 
SE terapi® er en naturlig, tryg og effektiv måde at finde tilbage til sig selv. I processen får man mulighed for både at bevidstgøre og frigøre de tilstande i nervesystemet, som får en til at overreagere eller miste balancen.
Har man først fået afspændt sit nervesystem, kan man efterhånden lære at regulere sig selv, så man kan bevare kontakten med sin indre ro, klarhed og centrering.


Alt-afgørende at kunne hvile i sig selv
Når vi, via et afbalanceret nervesystem, genvinder vores balance og helhedsfølelse i krop og sind, kan vi meget bedre magte de konstante udfordringer livet møder os med hver eneste dag.
Vores nervesystem er så afgørende for vores evne til både at rumme os selv, mærke glæde, trivsel og empati samt alt-afgørende for at kunne hvile i væren.








Copyright © 2016: Kasha Hansen. Webdesign: Tao Design - Kasha Hansen