Indre barn terapi

 

Kender du til:

  • oplevelsen af ikke helt at føle dig god nok, uanset hvor meget ydre succes eller anerkendelse du får, eller at være selvkritisk og ikke værdsætte dig selv på lige fod med andre?

  • hele tiden at skulle præstere, være perfekt og på toppen, - for at føle dig berettiget til at være her eller for at få anerkendelse og accept?
     
  • som barn at få følelsen af, at det aldrig var godt nok, hvad du gjorde? At der var noget galt med dig, - eller at du var til besvær og ikke god nok til at blive elsket og værdsat?
     
  • altid at være den stærke og klare alting selv - eller omvendt, gør du dig mindre end du er og tror, at andres behov er vigtigere end dine? Får du dårlig samvittighed, når du gør noget godt for dig selv?
     
  • at holde andre eller kærligheden på afstand, selv om du savner kontakt og nærhed? Siger dine venner, at det er svært at nå ind til dig?

  • at miste dig selv følelsesmæssigt eller lave om på dig selv for at få andres kærlighed? - eller sammenligner du hele tiden dig selv med andre og er bange for, hvad de tænker om dig?  

 

 

Ønsker du dig:

  • at kunne værdsætte, elske og anerkende dig selv præcis som du er - og ikke køre dig selv så hårdt?

  • at slutte fred med dig selv, så du kan opbygge dit selvværd og være det smukke, kraftfulde og kærlige menneske du er?
     
  • at få mere overskud, glæde og følelsesmæssig balance, både på jobbet og som privatmenneske, sammen med din partner, børn, kæreste og dine venner?
     
  • at kunne slappe af og være glad for dig selv. At få fat på dine ressourcer og dit overskud, så du kan være stolt af at være den mand eller kvinde, du er født til at være?

  • at få en dybere og mere ægte kontakt, hvor du naturligt hviler i dig selv og kan give udtryk for dine behov, følelser og grænser?

 

Så er Indre barn terapi et enkelt, nænsomt og dybtgående redskab. Du lærer at kunne rumme, værdsætte og favne dig selv følelsesmæssigt og du får redskaber, som støtter dig i at skabe de ændringer, du ønsker.   

 

Så hvad er Indre barn terapi?

Indre barn terapi handler om at gøre dig fri af de tanker, roller og reaktionsmønstre fra fortiden, som nedbryder og svækker dit selvværd. 

De specifikke teknikker, jeg anvender i Indre barn terapi, vil hjælpe dig med at kunne møde det, der begrænser dig på en nænsom og ikke-dømmende måde.

Det jeg kalder “indre barn”, er den yngre del af dig, som er præget af såvel de positive som negative oplevelser, du har haft gennem din opvækst. 

Alle dine oplevelser, følelser og tanker danner tilsammen, det vi kalder vores personlighed og vores historie, og den har stor indflydelse på vores selvopfattelse og de valg, vi træffer som voksne.

 

“Uanset ydre succes kan vi stadig føle os sårbare og usikre på os selv og vores dømmekraft”.

På baggrund af vores opvækst og opdragelse, har vi skabt mange overbevisninger og strategier, som ubevidst følger os op gennem voksenlivet, - med mindre vi får dem bearbejdet og bevidstgjort.

De positive overbevisninger støtter vores følelse af selvrespekt og de negative er dem, der gør ondt på sjælen og skaber mangeltilstande.

Det behøver ikke altid være store traumatiske oplevelser, der går ud over vores selvværd. Det kan f.eks. være at blive afvist gang på gang, ikke føle os set og hørt, blive mødt med tavshed, kritiske ord eller blikke - eller have fortravlede forældre, der ikke selv magtede at være nærværende.

Har du haft mere voldsomme oplevelser, så er det derimod et traume og skal bearbejdes med en kombination af Indre barn og Traume terapi.

Det kan du læse mere om Traume terapi her 

 

Mange af mine klienter giver udtryk for, at de oplever de får langt mere energi, nærvær og livsglæde, når de får bearbejdet og forløst deres selvkritik og det, der før var svært at håndtere.

 

 


 

 

'Det siger mine klienter om Indre barn terapi' 

Efter et forfærdeligt brud med mit livs kærlighed søgte jeg al mulig litteratur for at finde ud af, hvad der var galt med mig. Da jeg fandt ”Rejsen Hjem” af John Bradshaw, faldt der noget på plads.


Det var jo ikke mig, der var noget galt med. Jeg var bare som alle andre et produkt af min opvækst, som for mit vedkommende desværre havde efterladt nogle traumatiske ar, jeg slet ikke var bevidst om på det tidspunkt. 

Jeg googlede John Bradshaw og fandt frem til Kasha, som en af de få i Danmark, der underviser ud fra hans metoder. Jeg tilmeldte mig et Indre Barn kursus, selvom jeg var meget skeptisk. Jeg forstod faktisk ikke helt, hvad hun mente med indre barn. Men min mistro blev hurtigt gjort til skamme.

Den indlevelse og det nærvær jeg følte fra første øjeblik, jeg trådte ind i rummet, havde jeg ikke oplevet før. Jeg følte på en eller anden måde, at jeg allerede var kommet hjem… 

Den weekend blev transformerende for mig, for jeg havde ikke tidligere hos andre terapeuter følt mig så opløftet efter en ”konsultation”. Der blev grædt en del, men jeg var ikke længere flov over tårerne. Jeg er vokset op med, at tårer er noget man gemmer væk, og jeg havde helt ondt i kæberne af alle de gange, jeg havde bidt tænderne sammen for ikke at græde. Men tårer er jo naturligt. Dette blev første skridt i processen af at hele mig selv til et liv i balance.

Kærlig hilsen Marie

-o-o-O-o-o-

 

Jeg startede min rejse for mange år siden og søgte dengang hjælp til at finde mig selv hos en coach. Jeg ønskede meget mere ud af mit liv og jeg vidste mit potentiale var større.  Jeg har siden da været igennem forskellige forløb hos diverse terapeuter, coaches og kognitive psykologer, men min udvikling tog først fart, da deltog på Kasha´s indre barn kursus. 

Kasha er yderst professionel og omsorgsfuld og arbejder nænsomt med at få kontakt til mit indre barn, så jeg kan frigøre og heale sår fra barndommen. Jeg har nu været i gang med forløbet i et års tid og jeg er blevet meget mere bevidst om mine handlingsmønstre og overbevisninger, - så de ikke længere styrer mig og mit liv. 

Jeg har lært at sætte grænser, mærker mit selvværd er vokset og er nu i gang med at afvikle mine dårlige vaner, - så jeg kan få det liv jeg fortjener. Jeg har valgt en kombination af samtaleterapi alene med Kasha og gruppeterapi, hvilket giver mig et kæmpe udbytte efter hver session / weekend. 

Af hjertet tak til dig Kasha for at hjælpe mig nænsomt og skånsomt gennem denne rejse.

De bedste hilsner fra Pia

 


 

 

Individuelle Sessioner - 1:1 forløb med Indre barn terapi

Praktiske oplysninger om tid, sted og priser

Det er fint at booke en enkelt eller flere 1:1 sessioner, men især med indre barn terapi, er det vigtigt at planlægge et forløb over tid.

Rigtig mange vælger derfor et samlet forløb over 6 til 10 gange, da effekten og trygheden ved at have aftalt et godt tilrettelagt og sammenhængende forløb er langt mere hensigtsmæssigt for din proces end at tage enkeltvise sessioner en gang imellem.

 

Hvor ofte skal jeg komme?

Det kommer helt an på, hvad du gerne vil arbejde med. Hvis det er et helt specifikt og afgrænset problem, du vil have afklaret, så er et forløb på 3 sessioner som regel nok. Hvis det derimod er en dybereliggende problematik eller et livstema, du gerne vil have bearbejdet og forløst, så skal du regne med et forløb over 5 -10 gange, hvis du ønsker at skabe vedvarende og mærkbare forandringer.

De fleste vælger at starte med en enkelt session og booker så et forløb over 5 -10 gange og kommer ca. 2-3 gange om måneden i starten og senere måske en gang om måneden. 

 

Klippekort

Et klippekort giver dig mulighed for at få rabat og det gælder op til et år, - så du kan tage sessionerne i det tempo, der passer dig bedst. Du kan booke dine sessioner som enkeltsessioner fra gang til gang. 

Med et klippekort vil du vil også have mulighed for at fortsætte i et længerevarende forløb med op til 5-10 sessioner.

Da jeg gerne vil sikre, at vi kan planlægge dit forløb indenfor den tidsramme, vi aftaler, tager jeg et begrænset antal længerevarende forløb ind ad gangen. Forløbene er meget eftertragtede, så i perioder vil der være lidt ventetid.

Hvis du er interesseret i enkelte 1:1 sessioner eller et forløb,- eller du har nogle spørgsmål til mig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 21240068, bedst mellem kl. 8-9 på hverdage, - og ellers send en mail til kashah@me.com, hvor du skriver du gerne vil kontaktes, dit navn og telefonnummer og hvilket tidspunkt, der passer dig bedst. 

 

 

Priser og sted for 1:1 Indre barn terapi

50 minutters varighed 
Enkelt session:kr. 950
Klippekort   5 sessioner, i alt kr. 4.450, incl. rabat på kr. 300 
Klippekort 10 sessioner, i alt kr. 8.800, incl. rabat på kr. 700

80 minutters varighed 
Enkelt session: kr: 1.300
Klippekort   5 sessioner, i alt kr. 6.000, incl. rabat på kr. 500
Klippekort 10 sessioner, i alt kr. 11.900, incl. rabat på kr. 1.100

Samlet pakke 
En kombination af et klippekort + et 2 dages ”Indre frigørelse” kursus

Mange vælger at kombinere et længere varende forløb over 5 eller 10 gange med et ”Indre frigørelse / Indre barn" kursus over to dage som normalt koster kr 1.997. 

Køber du den samlede pakke, opnår du yderligere rabat og sparer kr. 300 på selve kurset

 

Sted 

1:1 Sessioner afholdes i Charlottenlund, men enkelte dage også på NLP-huset i Valby og i Rågeleje, Nordsjælland. 

Offentlige transportmuligheder og parkeringspladser ligger tæt på. 

 

Sessioner via Skype

Hvis du er forhindret i at møde op personligt eller bor langt væk, så er sessioner over Skype en fin mulighed.

Min erfaring med Skype sessioner er, at det er bedst, hvis du har mulighed for at kombinere Skype sessioner med personlige møder.

Så hvis du f.eks. bor i Jylland eller i udlandet, så vil jeg anbefale, at du først møder mig personligt, måske som deltager på et weekendkursus eller i de individuelle 1:1 sessioner.

Når vi har etableret en god kontakt ved at sidde overfor hinanden live, så kan du fint vælge at følge op på vores møde med Skype-sessioner. 

Hvis du af en eller anden grund kun kan Skype, griber jeg terapien an på en lidt anden måde, alt efter hvad vi har aftalt.

Jeg har ligeledes gode erfaring med coaching sessioner via Skype.

Prisen er den samme som 1:1 sessioner. 

 

 

Kontakt: Ønsker du at sætte dig selv fri, så kan du bestille tid til en session, tilmelde dig et kursus eller hvis du har et spørgsmål, ringe på tlf. 21240068 eller sende e-mail til kashah@me.com
Du kan også følge min side "Essens og nærvær" på Facebook og min blog på LevLykkeligt.





Copyright © 2016: Kasha Hansen. Webdesign: Tao Design - Kasha Hansen